Nyhedsbrev fra FysioDanmark Hillerød
Se nyhedsbrevet i browser
 
 

Kære læser

Der sker en masse i disse uger! Snart installerer vi nyt udstyr i vores skønne center, vi overgår fra klude og sprayflasker til Wet Wipes og i uge 11 afholder vi "Hjerneuge", hvor vi samler ind til Hjernesagen.

Glæd dig til Jumping Fitness EVENT med fokus på både cardio og styrke og prøv STEP 2 EVENT, hvor vi samler nye og gamle step kombinationer til en energifyldt session.

Derudover inviterer vi til Åbent Hus lørdag d. 15. marts, hvor vi samler ind til Hjernesagen. Kom og vær med til en dag fyldt med træning, brunch og hygge!

Opgraderet udstyr på vej

Fredag d. 7. marts

Vi udskifter noget af det udstyr, der har lidt overlast efter de intensive rengøringsrutiner under (og efter) coronaperioden.

Det betyder, at vi kommer til at flytte lidt rundt på maskinerne og spærrer små områder af – selvfølgelig kun for at sikre, at ingen får maskiner over tæerne under flytningen.

Du kan stadig godt træne den dag!

✔ Alle hold afvikles
✔ Buret er åbent
✔ Alle cardiomaskiner kan bruges
✔ eGym kan bruges
✔ Frivægtene kan bruges
✔ Omklædningen er åben som vanligt

🚫 Styrkemaskinerne i "karret" kan IKKE anvendes.

Vær opmærksom på:

  • Maskinerne kommer ind og ud ad bagdøren ved den bagerste trappe i rummet.
  • Dørene vil stå åbne i perioder, så det kan blive køligt.
  • Sørg for at have en lun trøje med til træning – eller klæd dig derefter.

Vi håber, I vil glæde jer over de nye maskiner og hjælpe med at passe godt på dem.

Vi sørger for at alt bliver koordineret bedst muligt, så det giver mindst mulig gene og I kan holde fast i jeres træningsrutine uden større problemer.

Fra klude og sprayflasker til Wet Wipes

Vi skifter nu fra sprayflasker og klude til Wet Wipes. Dette gør vi for at:
  • Skåne vores træningsudstyr mod rust fra overdreven brug af spray med sæbevand
  • Mindske arbejdsgange med vask og tørring af fiberklude
  • Undgå at miste mange fiberklude
En Wet Wipe er nok.
To Wet Wipes er rigeligt.
Tre Wet Wipes er for meget.
 
Hjælp os med at passe på vores udstyr.
Hør mere her

Hjerneuge

Uge 11

D. 10. - 16. marts

Vi har travlt for en vigtig sag. I uge 11 afholder vi Hjerneuge 🧠❤️

FysioDanmark samarbejder med Hjernesagen for at øge danskernes sundhed og fysiske aktivitetsniveau.

Derfor bruger vi uge 11 på at oplyse om stroke, lave ekstra aktiviteter og samle ind til den gode sag.

Stroke kan føre til lammelser, muskelspændinger (spasticitet), føleforstyrrelser og styringsbesvær. Vi møder mennesker i klinikken hver dag, der genoptræner efter stroke – og vi ser, hvor vigtig fysioterapi og motion er for at genvinde styrke og livskvalitet.

Vi dedikerer uge 11 til Hjernesagen, som støtter strokeramte og deres pårørende.

Vi samler ind, fordi hver krone gør en forskel – vil du være med?

Følg vores indsamling

Aktiviteter i uge 11

Jumping Fitness EVENT
Onsdag d. 12. marts
Kl. 17.30-19.25
Instruktør: Carina

Beskrivelse:
Til dette event får du en kombination af Jumping Fitness med fokus på både cardio og styrke – både på trampolin og gulv.

Denne kombination er ideel – også for din hjerne! Blodgennemstrømningen øges, hvilket forbedrer din koncentration, hukommelse og evne til at problemløse og tage beslutninger. Derudover har det en positiv effekt på din mentale sundhed bl.a. ved stressreduktion, bedre søvn og højt humør.

STEP 2 EVENT
Lørdag d. 15. marts
Kl. 9-10.30
Instruktør: Jeanne

Beskrivelse:
Nu kan du få endnu en fed oplevelse, hvor nye og gamle step kombinationer smelter sammen til lækker musik med masser af energi og godt humør. Du lærer nye step trin og vi sætter det hele sammen til en lækker serie.

Til sidst får du trænet maven flad som en ekstra bonus til dette 90 minutters event.

Åbent Hus
Lørdag d. 15. marts
Kl. 9-12

Beskrivelse:
Vi inviterer alle til Åbent Hus for at samle så mange donationer ind som muligt til Hjernesagen. Vi byder på brunch og rendyrket hygge. Vi forkæler vores medlemmer og inviterer nysgerrige til fitness, CrossFit-baseret træning og holdtræning.

Vi bruger alle tricks for at samle ind til Hjernesagen og stiller donationskasser frem samt QR-koder i hele centeret.

Er du ikke medlem, men nysgerrig? Så kan du tilmelde dig et af vores hold, prøve centeret af eller blot kigge dig omkring.

🧠💚 VÆR MED💚🧠

Medlemmer booker en plads via holdbooking.
Ikke-medlemmer tilmelder sig holdtræning ved at sende en e-mail til receptionen på info@fdhi.dk

 

Hent vores app “FysioDanmark Nord"

Gå aldrig glip af en nyhed og hold bl.a. styr på dine holdbookinger.

iPhone

APP STORE

Android

PLAY STORE