Nyhedsbrev fra FysioDanmark Hillerød
Se nyhedsbrevet i browser
 
 

Kære læser

Vi laver løbende små forbedringer i vores skønne træningscenter, som måske løber din næse forbi, men vi vil da lige nævne, at vi opgraderer i cykelsalen og booster vores hensyn til miljøet disse dage.

Nye batterier til vores cykler

Vi har bestilt spritnye batterier til vores gode eTenzor cykler, så ydeevnen kan holdes ved lige. De har haft svært ved at holde på strømmen, så nu bliver de alle fikset. Vi kommer til at skifte batterierne ud allerede her i weekenden og derudover bliver flere af motorerne skiftet og renoveret, så de kommer i tip top stand.

I forbindelse med denne reparation er det derfor desværre ikke muligt at køre OpenCamp hverken d. 24. eller 25. februar. Holdplanen fortsætter som normalt.

Glæd dig til at komme i sadlen igen på en af markedets bedste modeller.

Farvel papir...

Vi går skridtet videre mod et bedre miljøhensyn og fjerner de store papirruller. Der er indkøbt flere klude, så her er masser at tage af.

 

Der er flere grunde til, at vi vælger at bruge klude i stedet for papir til aftørring af udstyret:

  1. Miljøhensyn: Papir kan akkumulere store mængder affald, især i vores fitnessmiljø, hvor der tørres af flere gange under træningen. Ved at bruge klude reduceres belastningen på miljøet og bidrager til en mere bæredygtig praksis.

  2. Økonomi: Mens indkøb af klude til rengøring kan virke som en større investering i starten, kan det spare penge på lang sigt sammenlignet med konstant at skulle købe papirruller. Afgifterne stiger derude og vi vil gerne holde kontingentet nede.

  3. Effektivitet: Klude er ofte mere effektive til at fjerne sved og bakterier fra udstyr og overflader sammenlignet med papir. De kan absorbere mere væske og tillader mere grundig rengøring, hvilket er afgørende for at opretholde et rent og hygiejnisk miljø.

Vi ved dog godt, at der også er behov for papir til mindre formål, så vi stiller papirboxe frem til småanvendelser.

Vi laver samtidigt et godt tilbud på vores håndklæder, små som store. De store passer f.eks. perfekt til at lægge under cyklen inde i cykelsalen. Gælder til og med 29. feb-24.

TILBUD PÅ HÅNDKLÆDER

GÆLDER MÅNEDEN UD